Bug out bag – BOB – nødhjælpstaske til 72 timer

Du undrer dig måske over navnet Bug Out Bag? Det er det engelske udtryk for en taske med alt det nødvendige for at overleve i 72 timer, i tilfælde af at du f.eks. må forlade hjem og ejendele, eller at du isoleres et øde sted uden adgang til det mest nødvendige. Navnet på tasken på engelsk stammer fra de tasker som flere militære og nødhjælpsorganisationer som opholder sig i brandpunkter verden over gør brug af. På dansk vil vi nok kalde den en nødtaske eller nødhjælpstaske, da indholdet af den er henvendt til nødsituationer hvor man bliver evakueret af en eller anden årsag, og ikke som sådan en overlevelsestaske. Tasken tager altså udgangspunkt i at du vil kunne modtage nødvendig nødhjælp indenfor 72 timer. Indholdet af tasken er hvad du mener er sandsynligt at du vil få brug for. Men generelt bør en god bug out bag / nødhjælpstaske indeholde:

Bug out bag – BOB – nødhjælpstaske bør indeholde:

  • Nok mad og vand til 72 timer
    • Vand du kan vaske dig i, lave mad i og drikke. Anbefalingen er 2 liter vand per person per dag til at drikke, og yderligere 2 liter til bad og anden hygiejne.
    • Et godt vandfilter der kan supplere din forsyning af vand. (Sawyer MINI vandfilter)
    • Langtidsholdbar mad i form af feltrationer eller lignende (Proviant)
    • Udstyr til at lave maden (Spisegrej)
  • Førstehjælpssæt (Highlander Førstehjælpssæt)
  • Værktøj til at starte ild, gerne flere (tændstikker, ildstål, lighter mv.) (Fire Starter/ Ildstål)
  • En nødplan der kan indeholde steder du kan søge til og ruter du kan bruge, kontaktpersoner el. lignende.
  • Bog eller anden litteratur der beskriver hvad du skal gøre i forskellige typer af katastrofer. (husk at læse det også inden katastrofen indtraffer)
  • Et kort og navigeringsudstyr såsom kompas (Nødfløjte m. kompas og termometer)
  • Personlig hygiejne såsom deodorant, tandbørste, tandpasta og lignende du ville medbringe på camping (det styrker din motivation i nødsituationer som kan give dig kræfterne til at overleve)
  • Hue, vanter, tæpper o.l. samt et nødtæppe / termisk tæppe. (Nødtæppe / Termisk tæppe) eller (Nødponcho)
  • Sovepose eller lignende til at sove i. Evt. liggeunderlag
  • Nok medicin til min. 72 timer, gerne en uge. F.eks. smertestillende.
  • Noget der beskriver din sygdom eller lignende i tilfælde af at du ikke selv kan fortælle det
  • Udstyr til børn eller ældre som du kan tænkes at følges med
  • En radio og lommelygte enten på batteri (husk ekstra batterier) eller hånd/soldrevet (LED Lommelygte med SOS Funktion)
  • Ekstra hus og bilnøgler
  • Kreditkort og kontanter
  • Identifikationspapirer eller kopier af dem (Kørekort, Sygesikringskort osv.) (Husk vandtæt opbevaring til dem)
  • Fødselsattest, pas eller kopi af pas
  • Kniv (alternativt en Schweizer kniv med forskellige værktøjer) (Bear Grylls Ultimativ Overlevelseskniv og/eller Bear Grylls Kompakt Multiværktøj)
  • Elefanttape og reb eller faldskærmsline (er elastisk) (Bear Grylls Overlevelsesarmbånd)
  • Pressening enten til ly eller til at samle vand i
  • Snor eller tråd til at binde ting, eller lave dyrefælder. (Bear Grylls Overlevelsesarmbånd)

Vi forslår at du får samlet alle tingene nødvendigt til en nødhjælpstaske og får dem lagt i en rygsæk der står klar enten i hjemmet eller bilen, eller begge dele. Så er din nødhjælpstaske klar til hvis du skulle få brug for at blive evakueret. Størrelse og indhold er individuelt, sørg for at finde en taske med en størrelse du kan håndtere, og køb ikke mere indhold end du kan bære.

Der henvises også til forslagene i denne artikel omkring nødhjælpstasken fra Jehovas Vidner 

Preppers – Hvad/hvem er de?

Preppers er en voksende gruppe af mennesker som har besluttet sig for aktivt at forberede sig (at preppe på engelsk= derved preppers) på enten lokale eller internationale nødsituationer. Det kan være alt fra sociale eller politiske situationer og naturkatastrofer som man forberede sig på. Ofte sørger preppers for at lære selvforsvar, lære førstehjælp, opbygger nødlagre af mad og drikke og hvad der ellers kan hjælpe dem med at overleve en katastrofe.

Men hvad skal man forberede sig til? Det er forskelligt hvad folk synes er mest sandsynligt, men beredskabsstyrelsen har meldt disse 10 ud som de største risici:

  • Orkaner, stærke storme og stormfloder
  • Kraftig regn og skybrud
  • Pandemisk influenza
  • Husdyrsygdomme og zoonoser
  • Transportulykker
  • Ulykker med farlige stoffer på land
  • Forureningsulykker til søs
  • Nukleare ulykker
  • Terrorhandlinger
  • Cyberangreb

Se hele rapporten om de 10 største risici her

Og hvordan skal man så vælge at forberede sig hvis vi ser på de 10 største risici ifølge beredskabsstyrelsen? Det er op til dig, men man kan ikke være klar på samtlige mulige katastrofer, det siger sig selv. Derfor må du vælge dem som du synes er mest sandsynlige og forberede dig på dem. Det er værd at bemærke at orkaner, stærke storme og stormfloder er på listen, da denne type af voldsom vejr også har ramt Danmark oftere og oftere de senere år. Vi har ikke været så hårdt ramt af naturkatastrofer i lille Danmark, men som også mange preppers ved så er det med de skiftende vejrforhold pga. forureningen af jorden, blot en spørgsmål om tid for mere alvorlige naturkatastrofer kan rammes os danskere. Et andet problem som preppers ofte forbereder sig på er et kollaps af verdensøkonomien. Mange ser den stigende gæld og den voksende forskel mellem rig og fattig, som en kommende verdensomfattende krise.

Synes du det er overdrevet? Muligivis men “Det regnede ikke da Noah byggede arken” – Citat Howard Ruff

Der findes et forum til preppers, hvor de kan mødes og snakke om udstyr og hvad de forbereder sig på. Er det noget for dig så findes det her

Hvilket vandfilter skal jeg vælge?

Der findes efterhånden et godt og bredt sortiment af vandfilter på markedet. Hos Vandfilter.net har, vi fundet de to modeller, som vi mener fungerer bedst – både ift. funktionalitet og pris. Du sidder måske og tænker – hvad er forskellen – og hvilket vandfilter skal jeg vælge? Det vil vi prøve at besvare herunder.

Lifestraw Personlig Vandfilter

Lad os starte med det mest kendte – Lifestraw. Det er mest kendt, fordi det var et prisvindende og revolutionerende produkt, da det kom på markedet i 2005. Det er en dansk opfindelse, som produceres af det dansk klingende navn Vestergaard Frandsen, som dog er placeret i Schweiz. Carlsberg har endda kørt med en kampagne herhjemme, hvor de delte Lifestraw ud til Afrika efter antal solgte Kildevæld. Derfor har der været en del snak om Lifestraw i Danmark – måske det er derfra, du har hørt om Lifestraw?

Situationen er i dag, at der er mange flere vandfiltre på markedet som gør opgaven lige så godt, og nogle gange bedre. Når det er sagt, så er Lifestraw et rigtig godt produkt. Det klarer den mest basale vandrensning til en rigtig fornuftigt pris. Det er derfor vi har valgt at føre Lifestraw, og det er derfor, at Lifestraw er populært til nødhjælp i lande hvor rent drikkevand er svært tilgængeligt.

Som tillæg kan nævnes, at Lifestraw har udviklet Lifestraw GO vandfilter. Dette produkt er kendetegnet ved en drikkedunk omkring filteret. Dette er især smart for friluft- og outdoor segmentet. Med Lifestraw GO fyldes drikkedunken op med beskidt vand fra en sø, bæk o.l. og man kan drikke direkte fra beholderen, når man tørster. Derefter kom Lifestraw GO 2-Stage som blot tilføjer et aktivt kulfilter til alm. GO modellen. Det aktive kulfilter reducerer organiske sprøjterester, pesticider, klor samt dårlig smag og lugt.

Sawyer Mini vandfilter kit

Det andet vandfilter brand vi har valgt at føre som direkte konkurrent til Lifestraw Personlig er Sawyer Mini. Sawyer Mini har flere væsentlige fordele i forhold til Lifestraw, men er også en tand dyrere. I forhold til Lifestraw som kan rense op til 1000 liter vand, kan Sawyer Mini rense op til 380.000 liter vand. Den primære årsag hertil at at der medfølger udstyr til at rense filteret med efter brug, og derved forlænges levetiden markant.

En anden fordel er, at Sawyer Mini har en bedre filtreringshastighed end Lifestraw, hvilket betyder at det er nemmere at suge igennem. Desuden kræver Lifestraw, at du suger vandet igennem filteret for at rense det. Med et Sawyer Mini, skal du blot klemme på den medfølgende pose, for at få rent vand ud af filteret.

Flowet gennem vandfilteret kan betyde meget. Især for ældre mennesker eller yngre børn, hvis sugeevne ofte er mindre end alm. voksne. For ældre og børn, anbefaler vi klart Sawyer Mini. Det er lettere at suge vandet igennem end Lifestraw vandfilteret. Derudover kan tilføjes, at du kan filtrere væsentligt mere vand med Sawyer Mini end med Lifestraw. Men husk: 1000 liter med et Lifestraw Personlig vandfilter er altså stadig en stor mængde vand.

Anbefaling – Hvilket filter skal jeg vælge?

Lifestraw – Personlig vandfilter

  • Hvis du har brug for et simpelt vandfilter til nødtasken, til nødssituationer
  • Hvis du gerne vil billigst til et vandfilter

Sawyer MINI vandfilter kit

  • Hvis du har brug for et vandfilter både til nødssituationer, men også til en aktiv fritid.
  • Gerne vil kunne rense filteret igennem og derved forlænge levetiden.

Outsite.org har lavet en videoblog på deres website hvor de tester begge af disse vandfilter. Se videobloggen her for at finde ud af hvad du skal vælge!

  • LifeStraw er et 25cm langt prisvindende transportabel vandfilter, som forvandler snavset og urent vand til rent drikkevand.  Det er udviklet til lavtudviklede lande hvor rent drikkevand er svært tilgængeligt, men er perfekt for både folk med en aktiv fritid, til vandreture, og dem som gerne vil være parat til en nødsituation.

  • Sawyer MINI vandfilter KIT er alt hvad du skal bruge til vandreturen eller som en del af din nødhjælpstaske. Det renser op til 380.000 liter vand og du behøver derfor praktisk talt aldrig at skifte den ud igen. Det kan bruges til at drikke direkte fra vandløb, eller fra opsamlet vand i flasker eller i den medfølgende drikkepose.

    OBS! Dette er den nye model der også indeholder Squeeze funktionen hvor du ikke behøver at suge vandet igennem filteret for at rense det, men blot kan pumpe det igennem filteret.

Har du spørgsmål til disse vandfilter eller kender du andre vandfilter der er værd at undersøge, så hører vi gerne fra dig. Send os en besked her